En fransk bulldog er ikke til at stå for. Den lille forholdsvis brede hund har et ansigtsudtryk, der siger spar to. Opstoppernæsen, årvågne øjne og så ørerne, der stikker lige i vejret. De er lidt for store men alligevel helt rigtige, ørerne.
Når den tripper afsted på sine forholdsvis korte ben, er der lidt bodybuilderattitude over den kompakte krop på de ret korte ben. Fuldstændigt og totalt charmerende for både store og små.
Et super valg som familiehund
Fransk bulldog er en oplagt race at overveje, hvis I pønser på at erhverve et kæledyr. Først og fremmest pga. dens temperament, hvor den generelt karakterises som samarbejdende. Hunden er i høj grad en familiehund, og den er ikke aggressivt anlagt overfor mennesker. Den franske bulldog trives med masser af kontakt, og en familie har i den franske bulldog en super selskabshund.
En Fransk Bulldog er generelt populær, og du kan med fordel se meget om den, så du lærer racen bedre at kende.
Størrelse og farver
Da en fransk bulldog er forholdsvis lille, er den velegnet, hvis I bor i lejlighed. Den kan trisse rundt uden at en kæmpe hale vælter tingene på gulvet. Hannerne bliver ca. 27-35 cm høje, og hunnerne bliver 24-32 cm høje.
Som beskrevet indledningsvis, er det en robust hund. Kraftig eller muskuløs kan man også sige. Racen kan betagnes som kompakt, da hundene vægtmæssigt når op på henholdsvis 11 og 12 kilo.
Den korte pels fælder meget lidt, og er i brune nuancer, eventuelt med hvide aftegninger. I fagsprog hedder farverne fawn, brindle og broget.
Nem at have og holde
En fransk bulldog kræver forholdsvis lidt plejemæssigt. Der kan naturligvis altid nusses ekstra med familiens hund, men en travl dag, kan det være at foretrække, at der ikke er en masse nødvendig pleje forbundet med din hund. Grundlæggende skal pelsen bare børstes eller aftørres en gang dagligt med en opvredet vaskeklud.
Derudover skal du være opmærksom på at hjælpe hunden med at holde læberne og kønsdelene rene, da dette ikke altid lykkes helt for hunden på egen hånd. Fransk bulldog slider ikke neglene naturligt, og skal derfor have klippet kløerne en gang månedligt. Det er lidt forskelligt, om du som hundeejer er frisk på denne opgave, eller om du foretrækker at opsøge assistance hos en specialist eller dyrlæge.
Træning og bevægelse
Det er ikke en hund, der har brug for masser af motion, så ud at gå et par gange om dagen ca. 15 minutter er tilpas. På den måde sikrer du dig, at hunden ikke bliver overvægtig.
Faktisk skal man passe på ikke at overanstrenge en fransk bulldog i sommervarmen, fordi den kan få vejrtrækningsproblemer. Det skyldes den korte snude, der også medfører, at hunden snorker en del. Pga. hundens hjerte og lungekapacitet anbefales det, at du træner lidt med hunden på gåture, så disse forbedres.
Opdragelse
En fransk bulldog er både til leg men også en dag på sofaen. Den skal som de fleste hunde opdrages med konsekvens, og det anbefales, at I sætter hurtigt ind med socialisering, så den vænner sig til ikke at være alene om at være familiens midtpunkt. Oprindeligt var bulldogs opdrættet som kamphunde, hvilket du selvfølgelig skal være opmærksom på i forhold til hundens instinkter.
Hunde er jo som mennesker forskellige, og en fransk bulldog kan være egenrådig. Frem med de pædagogiske evner og brug leg og mange belønninger, når du træner familiens hund. Hvis du føler, det ikke virker, så prøv noget andet, det skal nok lykkes.
Din nye bedste ven
Hvis du vælger en fransk bulldog, har du fundet dig en god homie. Den lever normalt op til 14 år, og den knytter sig som regel virkelig tæt til en enkelt person. Den er livlig, intelligent og mild natur, kort sagt rigtigt godt selskab.
Recent Comments